Child Workers In Nepal

CWIN (Child Workers In Nepal) blev etableret i 1987 for at forhindre børnearbejde og er Nepals ældste organisation af sin art.

CWIN arbejder over hele Nepal og har hovedkontor i Kathmandu. Her foregår alt administrativt arbejde, fortalerarbejde for børns rettigheder samt kommunikation med samarbejdspartnere i og udenfor Nepal. CWIN er en international anerkendt NGO og samarbejder blandt andet med norske FORUT. En central del af CWINs arbejde er drift af Child Helpline -1098 (nødtelefontjeneste for børn) samt en række shelter homes i distrikterne, som samarbejder med to transithjem. Transithjemmene drives af CWIN og er FCWINs primære fokus.

Siden jordskælvet i foråret 2015 har CWIN været dybt involveret i genopbygningen af skoler og psykosocialt traumearbejde i de hårdest ramte områder.

Læs mere om CWINs arbejde på www.cwin.org.np