Fortællinger fra Boys Transit Home
Her er en række fortællinger fra drenge, der har haft ophold på Boys’ Transit Home. De giver et unikt indblik i, hvilke vilkår nogle drenge vokser op under, og det arbejde CWIN gør for at støtte drengene bedst muligt.
Drengenes navne er ændret for deres beskyttelse og billederne repræsenterer ikke fortællingerne.
Khagendra og Bhim
Khaghendra er 6 år gammel, han har fire brødre. Hans far arbejder som skomager, og mor sælger grøntsager og sko. Khagendras ældre bror arbejder som gadesælger, han sælger sko og vand. Hans far drikker og overfuser dagligt Khagendra både verbalt og fysisk. Hans forældre slås regelmæssigt, når faren kommer fuld hjem. En dag kommer de op at slås, blot fordi moren havde talt med deres husejer. Khagendra er meget bange, når forældrene skændes og slås.
Khagendra blev sammen med sin bror, Bhim, sendt til Child Helpline af sin mor, som ønskede at beskytte dem mod faren, men en ældre bror hentede dem tilbage. Khagendra og Bhim blev senere bragt tilbage til Child Helpline af de sociale myndigheder. Man vurderede, at de havde brug for akut beskyttelse og psykosocial rådgivning, og CWIN’s ansatte aflagde besøg i familien i forhold til at vurdere hjemmets tilstand, og om det var muligt for Khaghendra og hans bror at vende tilbage til sin familie. Det var ikke muligt, og begge brødre er nu anbragt hos CWIN. De ønsker sig mest af alt at komme i skole, men ved også, at det ikke er en mulighed, hvis de vender hjem til familien. Begge drenge fortæller den samme historie om forholdene i hjemmet.
Begge drenge ønsker støtte fra CWIN til at komme i skole og længerevarende social støtte og beskyttelse.
CWIN yder dem herefter beskyttelse og psykosocial rådgivning, mens CWIN samarbejder med den kommune, drengene kommer fra med henblik på at vurdere de hjemlige forhold. CWIN sender drengene til Boys Transit Home, indtil der bliver fundet en mere permanent løsning for drengene, hvor de kunne føle sig sikre fra forældrenes overgreb og gå i skole. Situationen i hjemmet bliver jævnligt revurderet under drengenes ophold, hvor mor ønsker at få drengene hjem. Man ender med at sende dem tilbage til den lokale Child Helpline i deres hjemby, mens CWIN fortsat arbejder på at gøre familien mere stabil og tryg for drengene.
Khemraj
Khemraj er 13 år gammel og er familiens fjerde barn. Hans far er død, hans ældste bror arbejder i Saudi-Arabien. Khemraj boede, indtil han kom til CWIN, sammen med sine søskende og sin mor, der var den eneste, der kunne tage sig af ham. Khemraj kom under Child Helplines beskyttelse, fordi han blev reddet fra børnearbejde i en familie, som havde lovet hans mor, at de ville sende ham i skole.
Han kom i skole, men måtte stå op kl. 5 om morgenen og lave morgenmad og tilberede mad til familien, han boede hos, ligesom han skulle gøre køkken og toilet rent og vaske op, før han kunne gå i skole. Han havde aldrig tid til at lege med sine venner, og ofte havde han heller ikke tid til at være i skolen pga. alle sine opgaver i huset. Han blev fysisk afstraffet, hvis han blev fanget i at lege.
En tidlig morgen, hvor Khemraj havde lavet morgenmad til familien, gik han tilbage i sin seng for at sove. Han blev overfuset verbalt og smidt ud af sit værelse, fordi han var gået tilbage i seng. Han tog sin skoletaske og gik hen til en ven, hvis far ville tage ham tilbage til huset, hvor han boede og arbejdede. Khemraj forklarede om børnearbejdet til vennens far, som i stedet bragte ham til Child Helpline.
Khemraj ønsker at komme i skole og at komme tilbage til sin familie.
CWIN støtter ham nu både med fysisk beskyttelse, psykosocial rådgivning og skolegang og har iværksat samarbejde med den lokale Child Helpline, der skal holde øje med familien og sikre positiv udvikling i hans familie – det er nødvendigt med støtte af længere varighed. Khemraj bliver derfor overført til Boys Transit Home i Panauti, hvor der bliver arbejdet med at finde den rette støtte til ham, mens hans familiære situation bliver undersøgt nærmere. Mor ønsker ham tilbage i familien, og det akutte forløb afsluttes med, at CWIN nu støtter både familien og Khemrajs skolegang tilbage i landsbyen, hvor han kom fra.
Roshan
14 år gamle Roshan er et ud af fire børn i familien. Hans forældre er bønder, hans ældre bror arbejder som gade-portør (Street-porter) i Indien, og begge hans ældre søstre er blevet gift. Familien er meget fattig, og det er svært at skaffe mad og mulighed for skolegang. En fætter til Roshan ringede til en husejer, han kendte, og skaffede derved Roshan husly dér mod at arbejde for familien, som samtidig lovede Roshan en god uddannelse. Roshan begyndte derefter at arbejde i familien og begyndte også i skole.
I huset blev Roshan sat til at gøre rent, vaske op, gøre rent i hundehuset, fodre gederne, og vaske bilerne. Han blev holdt som arbejdsdreng i hjemmet og arbejdede fra kl. 6 om morgenen til kl 22 om aftenen. Han fik kun lidt ris at spise som snack, efter han havde lavet morgenmad, og når han kom hjem fra skole, skulle han straks gå i gang med at lave mad til familien. Han fik aldrig tid til at slappe af eller lave lektier. Ofte slog husets søn ham på både hænder og fødder, og de råbte efter ham, hvis han rørte familiens hund. Han fik kun gammelt og uegnet tøj at gå i af familien.
En dag hvor Roshan legede med hunden, lavede den larm, og husets søn bankede ham. Roshan begyndte at græde og løb væk fra huset. Han forklarede grædende til det lokale politi, hvad der var sket. De kontaktede Child Helpline, hvorefter Roshan blev bragt til CWIN´s Child Helpline hus i Kathmandu. CWIN reddede Roshan fra den akutte situation og gav ham beskyttelse i Child Helpline huset i Kathmandu.
Roshan fortalte på Child Helpline, at han ønskede at få støtte til sin familie og til at få uddannelse. Han ville gerne tilbage til sin egen familie og starte i skole med det samme. Han fik psykosocial rådgivning, og CWIN koordinerede samtidig med den lokale Child Helpline, hvordan familien kunne støttes fremover. Roshan blev overført til Boys Transit Home, hvor man fortsat analyserede den aktuelle situation i forhold til mulighederne for at vende tilbage til familien og hvilken uddannelsesstøtte, man kunne give ham.
Roshan kom efter et ophold på Boys Transit Home tilbage til den lokale Child Helpline, som nu varetager det fortsatte forløb.